Knudsens Familie

Du er her:  Hjem > Flotille 122 Thyborøns Historie > December 1949
top
Page
Menu

December 1949

 © jan@knudsen.dk

I December måned 1949 samledes en gruppe mand fra Struer-Holstebro området på restaurant Strandgaarden ved Struer, for at forsøge at starte en lokal afdeling af Det Maritime Hjemmeværn (DMH). Mændene var restauratør Søren Dyrby Andersen Struer, blikkenslager Villy Laursen Struer, konstruktør Erik Dragsbæk Struer, smedemester Jens Madsen Struer, styrmand Swan fra Holstebro og Sparekassekasserer John Nielsen Struer.

Medlemmerne var under flotille Limfjorden (nuværende HVF 114), der var en stor flotille for hele Limfjorden. Flotillen var under ledelse af havnefoged Holger Jensen fra Aalborg. Det lykkes den 1. februar 1952 at blive delt ud i en østlig og vestlig del af Limfjorden, sidstnævnte med overtoldbetjent Willy Kristian Pedersen Thyborøn som chef for HVF 302. Willy var chef til den 14. december 1954, hvor han afgik som chef på  grund af forflytning inden for Toldetaten.
Det lykkedes at få gang i arbejdet, men styrmand Swan trådte ret hurtigt tilbage fra gruppen. Efterhånden flyttede der flere medlemmer fra det "tørre" Hjemmeværn over til det maritime, og snart kunne der dannes en selvstændig division. I marts 1952 oprettedes omsider et selvstændigt maritimt hjemmeværn (DMH). Allerede dengang blev der gjort en del vrøvl over det sammenklistret navn, ønsket var navnet Marinehjemmeværnet, som det da også siden kom til at hedde.

« forrige top næste »
top
Page
Menu
top
Page
Menu

Powered by CMSimple v.4.6.3 | Template: ge-webdesign.de | Login