Knudsens Familie

Du er her:  Hjem > Flotille 122 Thyborøns Historie > Chefer > Harry Hansens tiltrædelsestale
top
Page
Menu

Harry Hansens tiltrædelsestale

 

Flotillechefens tale i Holstebro (Sergentmesse) i anledning af:

FLT 122 - CHEFSKIFTE ONSDAG DEN 13. APRIL *05

Først vil jeg gerne byde jer alle sammen velkommen til dette chefskifte, - en tak til jer fra distriktet fordi i er kommet her i dag, Christen, HC, Kim, - til jer fra MHD, - til alle i andre gæster som er kommet i dag og ikke mindst til vores egne folk (alle jer) fra flotillen (FLT 122).

Som det er sagt så mange gange før - så har dette chefskifte ikke været muligt uden jer – det er trods alt jer i flotillen der er grundlaget for vores virke, - de andre i ledelsen og jeg er blot det redskaber som får det hele til at glide i hverdagen.
Jeg er selvfølgelig glad og også stolt over at stå her i dag, - hvor jeg har fået stillingen som flotillechef, Christen spurgte mig for nylig om jeg var klar til at tage over, - til dette svarede jeg, at jeg nok ikke kunne blive mere klar, - men om jeg kan udfylde det nye job, ved jeg egentlig ikke, jeg vil da lyve hvis jeg påstod, at jeg ikke har lidt krille eller sommerfugle i maven, over de opgaver der venter forude og at det nu er mig der er chef for flotillen.

Jeg vil dog love at jeg vil gøre mit bedste for at få det til at fungere. Til det behøver jeg så jeres hjælp - for uden jeres hjælp i det daglige går det ikke.

Hjemmeværnet i dag, er et moderne Hjemmeværn og et moderne Hjemmeværn skal modsvare de krav samfundet stiler.

For os - Marinehjemmeværnet - er det også Søværnet, der stiller kravene, bl.a. ved vores SURVEX øvelser.
Dem prøver vi efter bedste evne at leve op til og vi synes jo også selv, at vi er ret gode til det, men bedre kan vi jo altid blive.
Jeg vil derfor ikke lægge skjul på, at for mig er Marinehjemmeværnet  vores skib MANØ som er hele krumtappen om vores daglige arbejde.
Med det mener jeg, at uden skib er vi ikke meget ”marine” og derfor ønsker jeg, at vi som flotille skal lægger tyngden på vores skib, - og at det er skibet der danner rammen om de aktiviteter vi har, både med hensyn til hvervning, uddannelse og øvelser.

Jeg er godt klar over at vi har mange funktioner i flotillen, og disse skal vi selvfølgelig til stadig varetage, blot mener jeg at koncentrationen af vores indsats skal ligge omkring skibet.

Per Seiling – ja Per, - vi har nu virket sammen i nogle år - 5 år faktisk, ja - vi startede egentlig med at sejlet sammen – godt nok en kort periode lige før du blev FH, - så ville skæbnen at jeg blev Sødivisions-leder og derefter NK, hvor vi i særdeleshed kom til at arbejde sammen – og skal jeg sige det som det er, - så syntes jeg jo selv, at vores samarbejde er gået rigtig godt, vi har haft et velfungerende samarbejde og jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg vil komme til at savne dette samarbejde.
Du har altid stået klar med hjælp og vejledning når det har været påkrævet. Mange en sag er blevet diskuteret hen af vejen – ikke altid har vi været enig, men en løsning har vi altid fundet.
Så til dette Per vil jeg sige TAK – TAK FOR GODT SAMARBEJDE.
Nu rejser du jo heller ikke til månen og jeg kender da stadig dine telefon nr. så jeg vil da tro, at jeg stadig kunne finde på at ringe til dig eller komme forbi for en snak, - lidt vejledning og ikke at forglemme - lidt af Jyttes kaffe.

Som det nok er alle bekendt er jeg jo allerede mere eller mindre begyndt at udøve mit virke idet jeg har fundet mig en ny næstkommanderende.
Hvis jeg nu igen skal referere lidt til Christen, så har han ved flere lejligheder nævnt, at ens fornemmeste opgave når man får en ny stilling er, at finde sin afløser, det kan selvfølgelig virke underligt når man nu lige har fået sig en stilling at man så allerede skal til at finde sin afløser, men… helt skæv er det nu ikke.
Det kan være svært at finde en afløser kan jeg sige, mange ting skal tages i betragtning, men heldigvis lykkedes det da som regel og starter man i god tid er der også den mulighed for at forberede ham/hende på at skulle tage over - i god tid før det bliver aktuelt.
Dette har jeg desværre ikke gjort, men jeg har nu alligevel fundet min afløser som næstkommanderende – nemlig Steffen Bjørnkær Larsen, så til dig Steffen vil jeg sige – VELKOMMEN i ledelsen og velkommen til jobbet som næstkommanderende.

Med disse ord vil jeg slutte nu og håbe at vi stadig kan leve op til de forventninger, der også i fremtiden stilles til os
   Tak for nu.

« forrige top næste »
top
Page
Menu
top
Page
Menu

Powered by CMSimple v.4.6.3 | Template: ge-webdesign.de | Login