Knudsens Familie

Du er her:  Hjem > Flotille 122 Thyborøns Historie > Bunkeren i Thyborøn
top
Page
Menu

Bunkeren i Thyborøn

© jan@knudsen.dk

Det hele startede i sommeren 1986, da flotillen blev pålagt at finde nye egnede lokaler til flotillens kommandostation. Lokalet vi havde lejet af fiskeriforeningen i Thyborøn, var blevet for lille og alt for dyrt.

Luffe med flotillen til Norge

Luffe med flotillen til Norge

Kilde: J. A. Knudsen

Flotillechef Jan Aarslev Knudsen var sammen den nye Distriktschef ved MHD 1 KK Herluf Rasmussen (Luffe) taget til Thyborøn, for om muligt at finde en egnet bunker til flotillens nye kommandostation. At flytte til et egnet lokale i Thyborøn by var pt. blevet opgivet. Efter en del søgen, faldt valget på en bunker, hvor kun taget og en lille smule af indgangen var synligt.

Indgang til bunkeren før renovering

Indgang til bunkeren før renovering

Kilde: J.A. Knudsen

Efter første gang at Jan Aarslev Knudsen var inde i bunkeren, kunne han konstatere, at den indholdt ca. 300 m2 sand, og vandet stod ca. 70 cm. Op. Jan Aarslev Knudsen udtalte senere, - Hvad der fik mig til at fortsætte herfra, er i dag ubegribeligt. Havde jeg dengang kunnet se ind i fremtiden, var jeg aldrig startet på renoveringen.

Plantegning over bunkeren

Plantegning over bunkeren

 

Flotillen begyndte omkring årsskiftet 1986/87 at fjerne sandet ved indgangen, men måtte efter nogle uger opgive arbejdet. Arbejdet med flotillens enhedsanalyse og planer, tog alt tid. Vinteren 1987/88 blev der så for alvor sat skub i renoveringen. Fire mand fra flotillen formåede på 3 weekends, at tømme bunkeren for alt sand og affald. Der blev nu monteret døre i indgangen, så bunkeren kunne aflåses, så vi ikke behøvede at slæbe alt vores værktøj med hjem. Det gik dog ikke som beregnet. Efter ca. 20-30 indbrud måtte en ny og sikre dør monteres, for at få en ende på denne plage.

Vi er nu henne ved årsskiftet 1989/90, og her fik vi så vores første bevilling fra Forsvarets Bygningstjeneste. Hidtil havde vi ikke ønsket besøg af nogle myndigheder, af frygt for at de ville stoppe “et så håbløst projekt”.

Efter at Forsvarets Bygningstjeneste var gået økonomisk ind i byggeriet, begyndte tingene at tage form. Vi fik nu stor hjælp af Kattegats Marinedistrikt, hvor Kaptajnløjtnant Svend-Erik Dela stod for radarinstallationen. MHD 1, Århus var også en god samarbejdspartner under byggeriet, hvor de formidlede kontakten til Hjemmeværnskommandoen og Region II. Marinehjemmeværnsinspektør C. K. Simonsen viste også med sine besøg under renoveringen sin støtte til projektet.

Flotillens radarrum

Flotillens radarrum
Kilde: J. A. Knudsen

 

Radiobord, som vi overtog fra Falck i Struer

Radiobord, som vi overtog fra Falck i Struer
Kilde: J. A. Knudsen

Mandskabsrum med køjer

Mandskabsrum med køjer og kontor
Kilde: J. A. Knudsen

Flotillechefen fik også stor hjælp fra tandlæge Bent Antonisen fra Ringkøbing. Han sad inde med en masse viden omkring bunkerens tilblivelse og anvendelse under 2. Verdenskrig. Det var også ham der holdt modet oppe når det så mest sort ud. Hans engagement i vores arbejde er en af grundene til at vi ca. 6000 arbejdstimer klogere kunne indvi kommandostationen/bunker den 21. juni 1991 kl. 13.00. Der er ikke nævnt de folk fra flotillen som deltog i det store renoveringsarbejde. Det drejer sig om ca. 10 m/k, som man må være dyb taknemlig for, at opgaven kunne fuldføres.

Indvielse ved Kontreadmiral Borck

Kontreadmiral K. E. J. Borck klipper silkesnoren over og erklærer kommandostationen for åben

Første lejekontrakt for bunkeren:

Lejekontrakt 1 for bunkeren

Lejekontrakt 1 for bunkeren

 

« forrige top næste »
top
Page
Menu
top
Page
Menu

Powered by CMSimple v.4.6.3 | Template: ge-webdesign.de | Login